<

Herning 2024 – post festum: Dressur når det er allerbedst09-04-2024 - 09:29

Tekst og foto af Jytte Lemkow

 

OBS: Klik på billederne for at forstørre dem.

 

Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning, og med alt hvad det indeholder, er for længst forbi. Men mon ikke vi er mange dressurentusiaster, der stadig tænker tilbage på de to 5* ECCO internationale dressurklasser – Grand Prix og Grand Prix Special i Boxen med stor glæde. 

 

Det blev årets første konfrontation mellem de otte danske ekvipager, der gør sig håb om en plads på det danske hold til OL i Paris. At de danske rytteres præstationer blev en demonstration i overlegenhed, var egentlig ikke det væsentligste, for der var ingen udenlandsk konkurrence af betydning overhovedet. Bedst placeret blandt de kun fem udenlandske ryttere, som deltog i Grand Prix og Special, og som blev den eneste, der brød den danske sejrsrække i sidstnævnte klasse, blev Justina Vanagaite på Nabab fra Litauen, som ligger som nr. 63 på FEI’s rangliste, og som opnåede en sjetteplads med 70,787%.

 

Rent publikumsmæssigt er det sørgeligt, at de bedste udenlandske dressurryttere helt svigter Herning, trods den kendsgerning at det er et 5* stævne, som giver ranglistepoint og som trods alt i Grand Prix Special har en samlet præmiesum på ikke mindre end € 55.200,00, (Kr. 411.792,00) og i Grand Prix rides der om €28.000,00 (Kr. 208.880,00).

 

Men det er OL-år, og der rejses og konfronteres med omtanke for ikke at sige taktik. 

At et kommende OL-hold til Paris kun består af tre ryttere, hvis resultater alle tæller, er vist de fleste bekendt, og derudover rejser en reserveekvipage med. 

 

Mon ikke mange på de tæt besatte publikumsrækker som jeg havde et særlige fokus i år ved for første gang ved selvsyn at skulle opleve Cathrine Laudrup-Dufour på den nye hest Mount St. John Freestyle? Og vi blev ikke skuffede. Det er virkelig dressur, når det er allerbedst. De klæder hinanden de to, de udstråler gensidig harmoni og veltilpashed, og det som jo er så hulens svært, ser pludselig så legende let ud. 

 

Som oftest red Cathrine lidt forsigtigt i både trav og galopøgningerne, men passagen, som især i starten kunne mangle lidt energi bagtil, var ellers mega flot og udtryksfuld og høstede flere titaller. Også piafferne var super som sådanne skal se ud med antrukne aktive bagben, med god aktion og takt, og flot skulderfrihed og løft af forbenene. De blev også honoreret med de helt høje karakterer. I begge klasser indløb der en fejl, i Grand Prix var det overgangen fra skridt til passage, der ikke forløb gnidningsløst, og i Grand Prix Special var der en fejl i changementerne for hver andet galopspring. Men tænk hvor lidt stævnerutine, de har sammen, og Cathrine rider med en super let tøjleforbindelse – med den berømte sytråd, som jo ikke gør opgaven lettere. 

 

I sidstnævnte klasse manglede den afsluttende parade, fordi Freestyle ikke kunne lide publikums klappen, da der blev redet ned af midterlinjen i den afsluttende passage efter den sidste piaffe. Det er ikke tilladt at klappe, og selv om de var sikre vindere med 81,979%, er det ærgerligt at få flere firtaller for paraden af den grund. 

 

Med kun to starter bag sig – i Frederiksværk uden nævneværdig konkurrence i Grand Prix, og i hollandske Kronenberg i december 2023, hvor de vandt begge klasser med 81%, er det jo også begrænset, hvor megen konkurrenceerfaring de har. 

 

På andenpladsen i Grand Prix Special med 76,255% fulgte Nanna Skodborg Merrald på den 16-årige hingst Blue Hors Don Olymbrio med den mægtige hals – flot og fejlfrit. Passagen, changementerne og galoppirouetterne var programmets højdepunkter. Hvor må det dog være svært at ride så kraftig en hingstepræget hingst, men Nanna har for længst markeret sig som en af verdens bedste dressurryttere, og som mangeårig førsterytter hos Blue Hors er hun jo vant til lidt af hvert, ikke mindst at ride hingste. Don Olymbrio er ellers nok ikke første valget, det må være Blue Hors Zepter, som tilbage ved Lövsta Top 10 i Stockholm i december 2023 viste fremragende dressur og kom snublende tæt på verdensetteren Jessica von Bredow-Werndl på Dalera BB. 

 

Også Nannas ridning, næsten ligegyldigt på hvilken hest, er en ren fornøjelse og nydelse at se på. Hvor er det interessant, at Cathrine og Nanna på Nannas mors rideskole begge har startet deres ridekarrierer på ponyer, og fulgt hinanden lige siden for i dag at høre til den absolutte verdenselite. Nanna og Zepter ligger som nr. fire på FEI’s verdensrangliste. 

 

Trods det, at Danmark er et lille land, er vi super stærke i dressur – hvor er det flot. Med blandt de bedste hører også Daniel Bachmann Andersen på den mægtige hingst, den 13-årige Vayron, for hvem en bane på 20x60 meter næsten er for lille. Også de leverede et fejlfri program i Grand Prix Special, som blev honoreret med 76,149%, altså snublende tæt på Nanna og Don Olymbrio. Grand Prix Special er jo det program, holdkonkurrencen ved OL afgøres i. Der er ikke mange øvelser, hvor Vayron ikke opnåede mindst ét ottetal hos dommerne. Et særligt højdepunkt var de flotte frie traver, medens skridten og de lidt spjættende bagben i piafferne kunne ønskes lidt bedre. 

 

Sidste års vinder i Herning, Carina Cassøe Krüth og Heiline's Danciera, sluttede med 73,830% på den lidt utaknemmelige fjerdeplads. Det er jo feltets balletdanser, graciøs og yndig at se på med dejlige frie traver, flotte sidetraversader og en fin passage. Men især det vedholdende problem, piafferne, synes at være svært at løse. Der mangler, at hoppen sætter sig tilstrækkeligt og naturligt bagtil og samtidigt tager mere vægt på bagbenene, der, som det er nu, løftes højere end forbenene. Det er jo fejlagtigt. Men med 6+ bliver de viste piaffer trods alt hæderligt bedømt af dommerne, men de er programmets svaghed og koster i point sammenlignet med de bedste af konkurrenterne. 

 

Meget tæt på Carina og Heiline's Danciera – nøjagtigt med 0,585% mindre – fulgte Lone Bang Zindorff ligeledes på en hoppe, Tranegaardens Rostov. De leverede et nydeligt program, som vist var noget nær det bedste, de to har præsteret. Der var ingen øvelsesfejl. Der var ingen deciderede svagheder, og passagen og piafferne med dertil hørende overgange blev kun bedre og bedre, som programmet skred frem og endte med at få ikke så få 8-taller. 

 

Herefter var der både præstations- og karaktermæssigt et pænt spring ned til nr. 7 Nadja Aaboe Sloth på Favour Gersdorf med 70,702%, og Anna Kasprzak, som havde sadlet sin nu 16-årige Rock Star, med 70,617%.

 

Jeg kan ikke lade være med at være dybt imponeret over Nadja, som i modsætning til de øvrige konkurrenter, som ikke bestiller andet end at ride fra morgen til aften, har et fuldtidsarbejde, og rider udendørs i al slags vejr i mangel af et ridehus, og alligevel er i stand til at ride 70%+ hjem. Der indløb en reel fejl i de 15 changementer for hvert galopspring, og så er piafferne ikke så udtryksfulde, men det var nydelig og sympatisk ridning. 

 

Ifølge elitesportschef Anne Mette Binders udtalelser i RIDEHESTENs aprilnummer, så er de potentielle OL-rytteres deltagelse i stævner fremover nøje planlagt. Første opgave bliver CDI-stævnet i Hagen i Tyskland i april for nogle af rytteres vedkommende, mens andre vil deltage i Nations Cup i franske Compiègne i starten af maj. Derefter er der DM i Vallensbæk slut maj, hvor vi er mange, der håber, at alle ryttere og heste, som kan komme på tale til OL, vil være til start. Sidste opgave inden den endelig udtagelse den 8. juli vil for nogens vedkommende være CHIO’et i Rotterdam fra 19.-23. juni, og Aachen fra 28. juni til 7. juli.

 

Såfremt hestene forbliver raske, tegner der sig dog allerede for os tilskuere et ret tydeligt billede af, hvem der skal repræsentere Danmark i Paris i dagene fra 30. juli til 4. august, hvor vi inderligt håber, at DR sender dressur fra den vidunderlige Versaille Park, så alle vi, der må nøjes med at se med hjemmefra, kan følge slagets gang, og uden virkning heppe på de danske ryttere, hvem det så end måtte blive.

<