Af Hans-Christian Matthiesen

Dag 1

Jeg prøver igen, eller det vil sige, at jeg har prøvet det én gang før, nemlig da jeg dømte OL i Tokyo for et par år siden. Det her med at skrive et blogindlæg er for nogle måske lige så nemt og naturligt som at trække vejret. Men det er det ikke for mig. Det kræver mange tanker og nøje planlægning. Med rigets tilstand, eller sportens tilstand, mener jeg, at dette års mesterskab måske alligevel er anderledes end andre års mesterskaber. 

Allerede sidste år ved OL i Paris kunne man mærke og spore nervøsiteten ikke kun hos ryttere, trænere og hesteejere, men også hos alle de officials, der var indblandet i mesterskabet og skulle sørge for den praktiske del og afviklingen af konkurrencen. Sådan er det også nu. Måske lidt mere herhjemme på vores egne breddegrader, hvor diskussionen omkring heste i sport til tider har været god, men også til andre tider unuanceret og uden vilje til at se fremad. Man kan diskutere, om der overhovedet er nogen fremtid for sporten, men det vil jeg nu godt slå fast, at det tror jeg, der er. Men kun hvis der er velvilje fra alle sider. I sporten skal vi være meget bedre til at se på og være åbne over for, hvilke tiltag der må og skal tilføres sporten for, at den kan blive tidssvarende og frem for alt, for at vi kan fremtidssikre sporten og dressuren som disciplin. 

At blive udtaget (i mit tilfælde som dressurdommer) til dette års Europamesterskaber er en stor ting. Det er noget, man har arbejdet frem mod i mange år. Det er sådan, at selve processen for at blive udtaget eller udvalgt blandt mange (for nuværende dygtige og erfarne dressurdommere) er lang. Der er noget, der hedder Judges Supervisory Panel, som er en gruppe af mennesker, der sidder og kigger på resultater. Her er det ikke rytternes resultater, jeg tænker på, men dommernes resultater. Det vil sige, hvordan du dømmer sammen med andre dommere, om du er nationalistisk i din måde at dømme på, om du er modig til at tage beslutninger, enten i den ene eller den anden retning. Det sammenholdt med tekniske komiteer og bestyrelser i det internationale rideforbund, som i sidste ende skal godkende årets mesterskabers dressurdommer. 

Så da invitationen kom, blev jeg i første omgang beæret. Som altid når jeg får den slags opgaver. Men jeg havde også mine betænkeligheder. Vil det være som at score et selvmål i kampens første minut at gå ind i den her konkurrence og dømme her, når der nu er så meget diskussion? 

Jeg har egentlig altid været af den holdning, at diskussion er godt. Fordi den kan være med til at tage skridt i den meget tiltrængte retning. Den kulturændring, der bør ske i sporten, hvor vi er lige nu. Men der er også rigtig mange situationer, hvor diskussionen ikke er særlig fordrende for noget som helst. Det bliver mere en rakken ned på, som også i sidste ende kan være personlig. Nogle går alene efter manden, og det føles sjældent som om, at de går efter bolden. Så jeg havde mine tvivl. Jeg var faktisk i første omgang, for første gang ud af de efterhånden mange mesterskaber, jeg har dømt, lidt i tvivl om, hvorvidt jeg skulle sige ja. Mestendels fordi at jeg jo ikke på nuværende tidspunkt føler, at sporten har taget tilløb til, eller har iværksat de ændringer, det måske kræves af sporten, hvis den skal bestå i fremtiden.

Rigets tilstand eller sportens tilstand er ret beset: at vi ikke er i mål endnu! Der er rigtig mange interessante gode tiltag i støbeskeen. Og frem for alt er der relativt megen nytænkning. Der kan stadigvæk justeres og skrues på knapperne. 

Nu sidder jeg i lufthavnen. Jeg er lige kommet hjem (her i weekenden) fra en tur til Island med ture hen over isen, rideture i naturen på de skønne islandske heste. Kontrasten kan næsten ikke være større. Men det gør livet med heste endnu mere fantastisk. Man kan godt blive filosofisk, når man skuer ud over den islandske natur. Det er og bliver jo et princip, en principiel beslutning man som ’hestemenneske’ tager: Hestene er her for vores skyld. Og det forpligter os mennesker. 

Om det er på Island, i naturparker i Danmark eller til EM i dressur i Crozet. Velkommen til EM her i Frankrig.