Læs første blogindlæg fra EM i dressur her.

Af Hans-Christian Matthiesen
 
Dag 2

Hvem har ansvaret?

Et af de store ansvarsområder er bedømmelserne i dressur. Og der mangler vi noget endnu, i hvert fald internationalt, hvor der jo ikke er sket ændringer. Altså i forhold til f.eks. i Danmark, hvor der jo allerede er varslet nye bedømmelsesprotokoller. Men internationalt er det stadigvæk det samme. Vi har ikke de fire eller syv samlede (helheds-)karakterer på kritikken. Vi har kun én, som hedder ”General Impression”, som er sådan en overordnet karakter for ridtet. Den indeholder elementer af harmoni og skal i princippet ligge i samme niveau som selve dressurprogrammet. Dvs. man giver ikke 8,5 i "General Impression”, hvis programmet er til 63 %.

 Vi mangler meget på udstyrssiden. Og vi mangler også en del på kontrolsiden. Vi har allerede en steward-kontrolinstans på opvarmningen. Både kontrol med og opretholdelse af de regler, der allerede er eksisterende, men også at give både ryttere og stewards (dem der kontrollerer opvarmningsbanen) flere og bedre muligheder for at vurdere svære situationer, der kan opstå i en opvarmningssituation. Og her tænker jeg specielt på en opvarmningssituation til et stort mesterskab, hvor nerverne kan sidde lidt uden på tøjet hos rytterne. Men også hos hestene, fordi hestene jo kan mærke, at rytterne agerer anderledes. Og fordi forholdene til de store mesterskaber ofte er af større karakterer og på nogle heste kan virke nærmest voldsomt. 

Hesteeftersyn er det sundhedstjek, alle hestene skal igennem, før de kan deltage ved EM-konkurrencen. Hvis hesten ikke bedømmes til at være ’fit to compete’, dvs. frisk til at deltage, så er der ikke nogen konkurrence. Hesteeftersynet er på den måde en del af konkurrencen. Hesten skal præsenteres for en dyrlæge og præsidenten for Ground Jury og her i Crozet også de dommere, som skal være overdommer ved C. De andre officials er med på sidelinjen. Hesten skal møde i trense og den skal vises, mønstres i skridt og trav på et lige spor til en vurdering. Hesten stilles op, så den kan vurderes af dyrlægen. Dens signalement og chip bliver tjekket før. Derefter mønstres den. Der tjekkes ud over mærker efter udstyr hovedsageligt for halthed. Mange tror måske, det er dyrlægen, der har det sidste ord, men faktisk er det præsidenten for Ground Jury. Sådan er reglerne, men om det er principielt rigtigt, er en anden sag og kan diskuteres. 

Hvis hesten i første omgang ikke accepteres, kommer den i ’holding box’, hvor den undersøges af en anden dyrlæge. Denne dyrlæge kan give feedback. Efter aftale med præsidenten kan hesten møde til reinspektion enten senere samme dag eller næste dags morgen. Der kan ske uheld undervejs i transport, som gør, at hesten lige skal have en dag mere til at falde til. Hesteeftersyn skal trænes hjemmefra og langt de fleste heste er ’cool’ og forliger sig med forhold og alt det hurlumhej, der er omkring. For andre heste kan det være en udfordring, på trods af at der både er tidsplan og plads til alle hestene. Hingstene kan komme til, hvor der ikke er så mange andre heste, og man må fx gerne spørge om lov til at få sin hestepasser til at mønstre hesten, hvis den er mere tryg ved det. Men langt de fleste ryttere præsenterer deres egne heste. Igennem tiden er der ændret på de praktiske regler omkring hesteeftersynet – og med god grund. Nogle heste er så udfordrede af miljøet og omgivelserne, at de reagerer voldsomt, hvilket kan være farligt både for dem selv og for alle omkring dem. Derfor er der også fokus på sikkerhed. Dvs én vej ind og en anden vej ud osv. Her i Crozet var det arrangeret sådan, at der var taget hensyn til de sensitive heste, og de havde mulighed for at skridte rundt på en lille fold inden. Men der sker af og til uheld. 

Statistik her i Crozet: 62 heste, hvoraf 4 var i holdingboks til ekstra tjek. De blev alle reinspicerede og godkendt.

Måske skal hele konceptet omkring hesteeftersynet også gennemtænkes i fremtiden. Det kunne måske være et eftersyn under rytter og med mere grundig kontrol af udstyr og om det er korrekt tilpasset. Man kan forestille sig mange ting. Jeg plejer altid at sige: at det gode ved regler er, at man altid kan lave dem om, også selvom det i nogen sammenhænge kræver flertal og ændring af praksis og måden at tænke på.

Nu skal der være møde, og der skal trækkes lod om startrækkefølgen, både til hold og de ryttere, som starter individuelt. Spændingen stiger og konkurrencen nærmer sig.

Flagene er hejst og banen er kridtet op, som man siger på ”fodboldsk”. I morgen fløjtes kampen i gang!