Læs første, andet, tredje, fjerde og femte blogindlæg fra EM i dressur her.

Af Hans-Christian Matthiesen

Dag 6-7:

Følelserne sidder helt uden på. Puls på 120 siddende på en stol!

Så kom vi så langt som til den sidste dag – og sikke en dag. Spændingen var stor og presset ligeså. Der var jo lagt op til en helt åben kür-finale, og ingen (om end mange havde et  bud!) kunne vide, hvem der kom til at besætte podiepladserne. Heller ikke vi dommere. 

Efter en fridag (i går lørdag), hvor vi fik nydt de dejlige omgivelser omkring stævnepladsen og i Geneve, som ligger tæt på. Selvom jeg er typen, der ligesom går ind i en ”boble” og nærmest isolerer mig med gruppen af dommere, sekretærer og de andre officials, var det rart at komme lidt væk fra "mesterskabsstemningen".

Og apropos ”mesterskabsstemning” så skal jeg da lige love for, at der blev skruet op for alle knapper i dag. Vejret viste sig fra sin bedste side, Mont Blanc stod flot, hvidt og stolt i baggrunden og var med til at skabe kulissen for en af de mest intense og spændende finaler, jeg har været med til. Hvis jeg synes, det var marginaler de andre dage, blev de selvsamme nærmest usynlige i dag. På trods af retningslinjer og guidelines, så er der nuancer af holdning og menneskelig vurdering, der spiller ind, specielt i kür. Der var engang en journalist, der spurgte mig om forskellen mellem fx 9,5 og 10,0 i musik (karakteren for fortolkning etc.) – jeg havde ikke andre holdepunkter end lige den, at 9,5 var, når jeg fik gåsehud og 10,0 var, når jeg fik tårer i øjnene. 

I det daglige virker jeg måske velovervejet og kontrolleret, men efter dage i min ”dressur-boble” sidder følelserne lidt mere uden på, eller lige under huden. Det var også tilfældet i dag. Ud over lidt principielle uenigheder i dommerpanelet (igen noget omkring stress- og konfliktmarkører), som af tekniske årsager ikke blev ændret af JSP (Judges Supervisory Panel), så var det ud over det tekniske og de enkelte fejl, der indløb, noget med at vurdere koreografi og tilpasningen af musik. Nogen synes noget er mere harmonisk end andet, nogen belønner en løbet risiko mere end andre etc. Men af uransagelige årsager, så endte podiet med at se ud som i Grand Prix Special. Tendensen er helt klar fra os dommere. Vi stræber efter mere harmoni og finhed. Nogle vil måske strække det så langt som at sige mere ”korrekt teknisk ridning” og mindre ”spjæt med benene”. Vi er ikke i mål, men vi har nu fundet et par gode eksempler og repræsentanter for en ny linje og trend. Der er nye og unge, der er rutinerede par, som har ændret stil. Resten følger helt sikkert med. 

Jeg har flere gange i løbet af de sidste par måneder hørt sætningen ”Vi rider som dommerne gerne vil ha’/se det” (underforstået for at få bedre resultater). Det, håber jeg, står nu mere klart. I princippet håber jeg jo ikke for nogen hest, at den pludselig skal gå/trænes/rides helt anderledes fordi, der sidder en anden dommer i buret, som af en eller anden grund vil noget andet, eller endnu ikke har set fremad. Det har ingen fortjent, og først og fremmest ikke hesten! Heste er individualister, de reagerer forskelligt både i forhold til miljøet og de mennesker, der omgiver dem. 

I det store hele var det et fantastisk mesterskab. For os der var til stede, måske mere end for dem, der sidder kritiske hjemme bag skærmen, for der er mange detaljer, der trækker i den rigtige retning, som ikke kommer med på skærmen, med på nærbilleder etc. Det er snakken mellem alle dommere, ryttere, trænere, officials, tilskuere etc.: Den reelle bekymring for, eller ønske om at sporten skal bestå, men også ændre sig. Måden vi kommer derhen og op på podiet på har nu vist sig at være mulig fra flere og andre vinkler. Måske også med andre mere hestevenlige (!) metoder, som sporten kan stå inde for, og folk udadtil kan forstå og acceptere. Det er stadig et stort ”cirkus”, men der er også stadig plads til forbedringer. Vi kan være stolte af de forandringer vi ser, i det daglige og på stævnepladsen etc. Men vi skal for altid være mere åbne for nye trends og ideer, om det er træningsmetoder, forskning eller bare holdninger, som vi muligvis ikke forstår. Faren ligger i ikke at være villig til at forstå og være åben overfor andre måder at se sporten på, men også hele tiden at modificere (tøjle!) konkurrenceelementet (ret beset kun for mennesket!), så vi kan arbejde på at skabe de bedste betingelser for hestene.

Min egen statistik: Givne karakterer i Grand Prix: i alt 2108 (4 rettelser af JSP). Givne karakterer i Grand Prix Special: 1110 (2 rettelser af JSP). 2 rettelser i Freestyle.

Tak til alle dem der stod bag dette års EM, mine kollegaer og arrangørerne i Jiva Hill. Jeg sidder i lufthavnen på vej hjem.

Nu vil jeg nyde et par uger hjemme, inden jeg skal til Tokyo og derefter Polen, og derefter… Vi ses måske derude et sted. Det har været en sjov oplevelse at ”blogge” igen. Husk – det er mine betragtninger alene. Hvis du er enig, så er det fint, hvis du ikke er, så er det også fint.