<

Sydjysk Horseshow Sportsrideklub vandt Dressurens Venner Cup 202501-09-2025 - 15:17

Finalen i Dressurens Venner Cup 2025 blev afviklet i weekenden hos Dansk Varmblod Rideklub, hvor seks stærke klubhold red om årets titel.

 

Med flotte præstationer og en samlet score på 410,393% kunne Sydjysk Horseshow Sportsrideklub lade sig hylde som vindere af årets Dressurens Venner Cup. Holdet bestod af Anne-Cathrine Mygind på Farfetch, Eline Øster på Total Luck, Kristine Jespersen Dau på Tenoda og Emma Sofie Jørgensen på Skikkilds Rafa.

 

På andenpladsen fulgte holdet fra Ølgod & Omegns Rideklub, der opnåede en samlet score på 409,108%, mens Noagård Rideklub (Hold 3) tog tredjepladsen med 405,137%. Alle resultaterne kan ses her.

 

Årets finale blev en flot afslutning på en sæson fyldt med spænding, godt horsemanship og stærkt klubsammenhold, som er præcis de værdier, som Dressurens Venner Cup handler om.

 

Dressurens Venner Cup afholdes i samarbejde med Ingdams Saddlery og Dansk Ride Forbund, og vender tilbage igen i 2026.

<