Tekst og fotos af Jytte Lemkow

Klik på billederne for at forstørre dem.

Dette års Europamesterskab, som nu ligger bag os, fandt som bekendt sted i Frankrig på luksusresortet Jiva-Hill i Crozet, som ligger relativt tæt på Geneve. Resortet har bl.a. en golfbane, tennisbaner, et kæmpe rideanlæg med ridehus og stalde, et hotel, en luksusrestaurant og et til lejligheden indrettet pressecenter, som lå over to km fra stævnepladsen (!), så man løb ikke til og fra som sædvanligt. Heldigvis var der golfvogne, som kunne køre os, hvis man var lidt heldig, eller som mig tudsegammel! Efter et par dage kom der også el-cykler. Og så var det hele beliggende med udsigt til Jurabjergene og Mont Blanc, hvis skydækket tillod det.  

Følgende nationer deltog med hold: Tyskland, England, Danmark, Belgien, Holland, Sverige, Portugal, Polen, Spanien, Frankrig, Schweiz, Finland, Ungarn og Østrig, i alt 14 hold nævnt i den rækkefølge, de blev placeret i holdkonkurrencen. Desuden startede der enkeltrytter eller -ryttere fra Luxemburg, Cypern, Litauen, Estland, Norge og Italien. I alt 62 startende, ja, du læste rigtig, fordelt på to dage. Heraf trak én sig, og to blev den første dag diskvalificeret i holdkonkurrencen, som jo rides i Grand Prix. Årsagen var urent gående heste. Det var danske Hans-Christian Matthiesen, der havde disse utaknemmelige opgaver, da han med sin dyrlægebaggrund klogeligt var blevet sat som dommer ved C. Det var to lange dage, men med en masse god ridning.  

Nu har jeg fulgt den internationale dressursport tæt i omkring 65 år, og jeg har ALDRIG set så højt niveau, selv fra lande som ikke nødvendigvis gør sig gældende i toppen. Det var en KÆMPE fornøjelse at se på. 

Der er så mange dejlige og velgående moderne dressurheste, og også stadig fx nogle lusitanere, men også disse er velredne og selvfølgelig stærke i piaffe og passage, som er racens styrke.  

To heste skilte sig gangartsmæssigt ud især i den frie trav og frie galop: Andreas Helgstrands Jovian (som man i redigerende stund desværre har lært, er død, red.), og Vayron, som Daniel Bachmann Andersen startede ved OL i 2024, og som nu rides af tyske Ingrid Klimke, som har høstet flest laurbær som militaryrytter. Især hvad Vayron angår, men også som Jovian gjorde det i Specialen, så er deres trav- og galopøgninger så man spørger sig selv, om de hører til på en dressurbane? At dette kæmpe bevægelsesmønster skal reduceres til en travlignende øvelse - piaffen på stedet - virker naturstridigt, og netop denne øvelse er jo også Jovians store svaghed og bl.a. årsag til, at Andreas Helgstrand ikke kvalificerede sig til Küren, som var forbeholdt de 18 bedste fra Grand Prix Special. Her blev han nr. 26 med 69,666%. 

Men lad os glæde os over alt det, der var at glæde sig over set med danske øjne.  

Cathrine Laudrup-Dufour med nu 16-årige Mount St. John Freestyle var på forhånd udnævnt til at være én af topfavoritterne, og hun lagde da også ud med som den eneste af feltets 61 startende i Grand Prix at opnå et resultat over 79%. Trods nogle changementer for hvert galopspring, som gik lidt i vasken, fik hun 80,823%, men der var ingen individuelle placeringer. Dette resultat satte imidlertid forventningerne højt i den danske lejr og blandt de danske fans. Men Cathrines måde at ride på, og Freestyles måde at arbejde på, er så smuk og så harmonisk, rigtig feel good og er et fantastisk eksempel på, hvad en veltilpas hest er, og hvordan dressur i dag skal se ud trods de høje krav der stilles, og den intense konkurrence som der er blandt de absolutte topryttere.

Til OL i Paris havde Nadja Aaboe Sloth med Favour Gersdorf den utaknemmelige opgave at være reserve, og kom ikke til start. Her ved EM kom hun både til start og fik oprejsning, idet hun i den indledende Grand Prix med de i alt 59 som gennemførte klassen blev så flot placeret som nr. 18 med 71,227% lige bag Andreas Helgstrand. Hun gennemførte et fejlfrit program med bl.a. nydelige piaffer og fine passager, hvor man måske godt kunne ønske sig lidt mere antrukne bagben, men flotte changementserier. Rigtig godt redet. Det betød jo så også, at Nadja med lethed gik videre til Grand Prix Special for de 30 bedste, hvor hun igen med en flot præstation forbedrede sin plasering til nr. 12 med 72,81%. Det betød, at det også blev til en start i Grand Prix Kür i Europamesterskabernes fornemste klasse forbeholdt de 18 bedste. Her gentog Nadja sin placering som nr. 12 og fik 77,829%. Sikken en flot indsats og sikke gode nerver hun har i det selskab og i alle tre klasser stort set at ride fejlfrit. Bravo.  

Andreas Helgstrand og Jovian tolker som allerede nævnt dressur helt anderledes. De er jo også to mandfolk. De opnåede i Grand Prix en 17. plads med 71,335%, tæt fulgt af Nadja Aaboe Sloth, som allerede nævnt, medens det elegant par Rikke Dupont og Grand Galiano med den smukke frie trav, men lidt beskedne piaffer, nøjagtigt opnåede 70% og en 23. plads i Grand Prix. I Grand Prix Special blev det til en 24. plads med 69,787%, altså stor stabilitet og et resultat de kan være meget tilfredse med

Når man som tilskuer sad til Grand Prix og Grand Prix Special, og rigtigt placeret løbende kunne se hvad dommerne samlet gav i de enkelte øvelser, så var det som om, at de ikke spillede på hele klaveret. Dvs. holdt tilbage med at bedømme virkelig flotte øvelser højt og var meget velvillige, når der var deciderede fejl eller tydelige svagheder i en øvelse. Én af grundene kunne være min gamle kæphest, og som den der har lavet nogle gennemgribende analyser af syvdommersystemet, som jeg for år tilbage gjorde. Det viser sig nemlig, at i flertallet af øvelserne er det et flertal af dommerne, som ikke ser øvelsen optimalt. Det er i hvert tilfælde, når nu niveauet generelt var så godt, som det var tilfældet, bemærkelsesværdigt, at der af 59 startende ryttere i Grand Prix kun er én, der opnår en samlet karaktersum på over 70erne, nemlig den højest placerede Cathrine Laudrup-Dufour med lige akkurat 80,823%. I Grand Prix Special var der to ryttere ud af 30, som kom over den magiske grænse på 80% ved henholdsvis at opnå 82,371 (Justin Verboomen fra Belgien), og Cathrine Laudrup-Dufour med 81,687%. 

Der var udskrevet et Europametserskab også i Specialen - lidt pudsigt, men sikkert fordi man vil have et mesterskab i et reelt foreskrevet individuelt program, og ikke kun i Kür hvor den kunstneriske del er meget tungtvejende og udslagsgivende. Så her opnåede Cathrine og Freestyle en flot sølvmedalje hvor det i holdkonkurrencen var blevet til bronze til Danmark. Tyskland tog traditionen tro guld for hold for jeg ved snart ikke hvilken gang, men mere om det i en anden artikel. 

I Küren var der et helt andet mønster. Her opnåede de ni bedste her ved EM et resultat på over 80%, og vinderen, belgiske Justin Verboomen med den bedårende Zonik Plus, var oppe på 89,964%. Men i Kür-programmet er der foruden de tekniske øvelser jo fem “kunstneriske karakterer” med en koefficient på fire, som foruden at være meget udslagsgivende i højere grad også beror på smag og behag end øvelsesbedømmelserne, nemlig: Gangarternes renhed - Harmoni mellem hest og rytter- Koreografi - Sværhedsgrad - og endelig Musikken og rytterens fortolkning af denne.  

Det samlede medaljeresultat for Danmark var opsummeret: Bronze for hold, individuel sølvmedaje i Grand Prix Special til Cathrine og Freestyle, og ligeledes individuel sølv snublende tæt på guldet i Küren til dette fantastiske par. Ved OL i Paris mistede de danske dressurryttere guldmedaljen for hold med 0,121%. Her ved EM var Cathrine og Freestyle 0,133% fra den individuelle guldmedalje. Det er ikke lige netop heldet, der følger dem! Men samlet et rigtig flot resultat for Danmark, hvor man også kan tilføje, de danske ryttere bestemt ikke fik noget foræret!

Efter denne artikel er blevet skrevet, kom den triste meddelelse, at Andreas Helgstrands 11-årige hingst Jovian, som lige havde repræsenteret Danmark ved EM, er død under en kastrationsoperation. Det gør os meget ondt for Andreas at have mistet denne exceptionelle hest, og det er samtidig et stort tab for dansk dressursport.