<

VM i Aachen: 358 millioner græsstrå!13-08-2026 - 20:56

FEI verdensmesterskaberne 2026 er superlativernes begivenhed.

 

I seks discipliner vil man indtil den 23. august kunne kåre ni nye verdensmestre, og i den anledning er det nærliggende at ridse de vigtigste tal og fakta op.

 

Det tyske rideforbund har allerede inden begivenhederne gik i gang, fundet frem til følgende imponerende fakta:

 

Der vil blive uddelt 59 guldmedaljer, 59 sølvmedaljer, og selvfølgelig også 59 bronzemedaljer, og der vil være 814 deltagere såvel kvinder som mænd med samt deres heste fra 70 nationer. 

 

Det tyske rideforbund går ovenikøbet et skridt videre og har i den anledning taget stævnepladsen i Aachen nøje i betragtning.

 

Fx vokser der i det store hovedstadium ca. 358.000.000 græsstrå. Selve stævnepladsen er omringet af ca. 2,9 km træindhegning og 4,2 km hæk. Og samlet pynter 340 træer det traditionsrige rideterræn, som befinder sig i det område, stævnepladsen er beliggende på, og som hedder Soers. Denne særlige atmosfære og disse omstændigheder har i årtier gjort netop denne internationale stævneplads til en af de allermest populære.

 

Men opremsningen af tal går videre: For at sikre Verdensmesterskaberne en gnidningsløs afvikling er der indsat ca. 1.500 medarbejdere. Deraf er de 90 FEI-dommere og officials, 85 er stewards, og mere end 450 er kontrollører, ligesom der er et talrigt antal læger og andet lægefagligt personale.

 

Medieinteressen er ligeledes imponerende. Der vil være omkring 600 akkrediterede journalister og fotografer samt over 250 TV-medarbejdere til at berette om begivenhederne i Aachen. I Tyskland selv vil der blive vist over 30 timers fjernsyn. Dertil kommer, at begivenhederne i Aachen vil blive spredt worldwide og fulgt i mange lande.

 

Men hestenes velbefindende står over alt andet. For at kunne huse dem og forsørge dem stilles der: 22 tons kraftfoder, 55 tons hø, 17 tons strå og 1.900 baller spåner til rådighed. Moderne veterinærfaciliteter stilles også til rådighed, som indeholder endoskopi, digital røntgenfotografering, sonografi og et eget laboratorium. 

 

Seks verdensmesterskaber, næsten 70 nationer, 117 medaljer og en gæstgiver med årelang erfaringbetyder, at FEI’s verdensmesterskaber 2026 vil stå for hestesport på absolut topniveau.

 

Soers blir igen stedet, hvor verdenseliten mødes, og Aachen bliver skueplads for en sportsbegivenhed, som kunne få virkning langt ud over hestesporten.

<