Læs første, andet og tredje blogindlæg fra EM i dressur her.

Af Hans-Christian Matthiesen
 

Dag 4

Vi er også kun mennesker. 

Som dommer kan man godt blive nervøs. Nogle gange kan erfaringen gøre, at det måske ikke kommer så let til dig, altså nervøsiteten. Og det kan også gøre, at du ikke så let bliver overrumplet af den. For når der er stort pres på, både fra publikum, som sidder på stadion til stævnet,  eller publikum, der sidder hjemme bag skærmen, som kan have andre holdninger, interesser og dagsordner end dig, så kan det virke overrumplende. Kommentarerne kan være hårde, de kan være urimelige, de kan være uforstående, men de kan også falde fuldstændig uden for nummer. Det vil sige, at de måske kan være fejlagtige, eller man (måske påvirket af sit eget klare åsyn) har valgt at se bort fra en hel masse forhold, der gjorde, at resultatet eller bedømmelserne blev, som de blev. 

Du kan godt have en dagsorden, der for eksempel siger, at jeg ikke kan lide heste, der går for dybt eller bag lod. Den tror jeg i og for sig, vi alle kan være med på. At det så sker, selv til store konkurrencer eller til mesterskaber, det er en anden snak. Så kan din dagsorden godt sige eller hedde sig, at man så vil kritisere alle dem, det sker for eller kritisere dem, der efter din mening ikke, for eksempel som dommer, straffer hårdt nok eller er konsekvent nok. Og der vil jeg bare sige, at der kan være rigtigt, rigtigt mange forhold og omstændigheder i det bedømmelsessystem, vi har i dag, som gør, at man ikke nødvendigvis går på kompromis med det. Der kan være kvaliteter i hesten eller andre momenter af øvelsen (fx noget teknisk) som gør, at hvor noget trækker ned, fx at den går for dybt, som bliver opvejet af andre kvaliteter, måde at gå på eller noget teknisk. Og det kan være svært at acceptere, hvis man er af den holdning, at hestens form er det vigtigste. Og at man måske synes, at sporten skulle gå lidt mere på kompromis med fx hestens måde at gå på, eller om der lige præcis var 10 fine piaffetrin, eller der var de 12-14, der er påkrævet i forhold til programmet.  

For der er situationer, hvor vores bedømmelses-guidelines og -grundlag hænger lidt efter. Også når talen falder på hestevelfærd, hvad den jo ofte gør for tiden. Det kan fx være en række serie-changementer, fx changementer for hvert galopspring, der kan være noget, som fx er svært at forstå i forhold til måden, vi dømmer på. Det er ikke fordi, nogen er imod bedre hestevelfærd. Det er mere fordi, vi holder os til de guidelines, der nu engang er vedtaget. Nogle af dem er vedtaget for lang tid siden og burde opdateres, men det er en helt anden snak. 

Lad mig prøve med et eksempel relateret til hestevelfærd. Fx øvelsen 15 changementer for hvert galopspring på en diagonal: Det kan være svært at forstå, at en hest, som laver dem fejlfri, men hvor der er en del stress og konfliktadfærd, som man egentlig burde trække ned for, får en højere karakter. Det kan være en piskende hale, den kan gå med åben mund (måske kan de dommere, der sidder på langsiderne også se tungen i den ene side). Det kan være en hest, der står en lille smule for snævert, der går med let sænket ryg. Men den udfører det tekniske, det vil sige de 15 etter-changementer, uden fejl. Mere om karakteren senere. 

En anden hest udfører ikke 15, men fx 13 flotte changementer, hvor der ikke er de her samme stress- og konfliktmarkører. Hesten er afslappet, den står flot fortil næseryggen en lille smule, foran lod, munden er lukket, kontakten fra rytterens side er let og fin, meget diskret i sin indvirkning. Men fordi systemet er som det er, så kan man af gode grunde ende med, at den der laver de 15 changementer uden tekniske fejl, men med stress- og konfliktmarkører, ender med at få 6 eller 6,5. Men for den hest, der måske bare lige misforstår rytteren til sidst, men i øvrigt laver dem superflot, teknisk, fint,  helt tilfredsstillende, uden stress og konflikt, får 5.  

Det kan være sindssygt svært at forstå, at det er sådan. Og det er måske der, hvor jeg mener, at vi i fremtiden bør gå ind og prøve at justere lidt på måden at se og bedømme på, men det kræver også nærmest en nytænkning af hele systemet. Som dommer ved dette mesterskab kan jeg jo ikke egenhændig bare lave reglerne om efter for godt befindende. Bare fordi jeg har en anden holdning, skal jeg jo stadig holde mig til ’færdselsreglerne’.

Systemet omkring dressurkonkurrencer skal i fremtiden måske være mere dynamisk og ikke mindst åben overfor strømninger, nye og andre tendenser. Det kan ret beset være forskning i forhold til fx udstyr eller træningsmetoder, som så skal omsættes til nye regler i sporten. At lave regler om i en sport og et system, som det vi har omkring ridesporten, er ikke ligetil. Heller ikke selvom nogen mener det, eller gerne vil gøre det. Der skal en del forarbejdning til og høringsprocesser, demokratiske processer og ”flertals”-afgørelser om hvorvidt noget skal ændres eller sågar bare til afstemning. Sådan er systemet. Det skal ikke holde nogen fra at kritisere, men det gør det heller ikke. Deltag i din klub, dit forbund. Sociale og andre mere mainstream medier kan være med til at flytte en stemning eller holdning hos politikere eller mennesker helt udenfor sporten, og selv om de ikke deltager aktivt i den demokratiske proces, er det en faktor, som vi i sporten skal være åbne overfor i fremtiden. Det er ikke kun et spørgsmål om at forklare, hvorfor vi gør som vi gør, men også vigtigt, at vi skelner til holdningen til og accepten af vores sport.

Det har været en mega lang dag i dag. Vi startede kl 10, så skulle jeg til præmieoverrækkelse, derefter pressekonference og så møde med JSP, hvor vi skulle gennemgå alle dømte ekvipager. Nu er jeg træt, tilbage på hotelværelset.

Men sikke en dag. Masser af god sport, masser af plads til forbedringer. Og nå, ja: Danmark fik bronze – det var fedt!