Læs første, andet, tredje og fjerde blogindlæg fra EM i dressur her.

Af Hans-Christian Matthiesen

Dag 5

Grand Prix Special og mødet med JSP

I dag var en af de dage, hvor mange elementer gik op i en højere enhed for mig. Når vi oplever dressur på det her niveau, er der jo altid nuancer, som kan opfattes forskelligt af den, der ser. Din position kan have indflydelse på din dagsorden. Og min position var helt en anden i dag. 

Jeg dømte fra K, en position som kun anvendes til store mesterskaber, hvor vi er 7 dommere. Men ikke desto mindre havde jeg det godt med mine bedømmelser i dag. Det var superspændende lige til det allersidste. Og små eller for nogen store fejl gjorde udfaldet og resultatet i den sidste ende. Men jeg spurgte min sekretær efter den belgiske rytter Justin Verboomen: Er jeg blev en gammel og sentimental mand? Jeg blev nemlig berørt. Fordi for mig er det, når dressur er bedst. Det er dét, dressur på højt niveau også kan, altså udover at skille vandene! Jeg blev super berørt. Mesten dels fordi, at den belgiske rytter ikke havde det bedste ridt den første dag. Der var rigtig meget pres på. Men også fordi alting mere eller mindre lykkedes i dag. Jeg havde tårer i øjnene. Gåsehud. Og kunne næsten ikke give de sidste karakterer, fordi jeg havde en klump i halsen.  

Det samme skete, da Cathrine Laudrup-Dufour red. Hun startede rigtig, rigtig flot ud. Super flot form. Fine, diskrete hjælpere hele vejen rundt. Hesten så glad ud. Og så kommer der en stor fejl. Det gjorde udfaldet for mig som dommer. Men ikke desto mindre synes jeg, at der var en klar og tydelig tendens i dressuren i dag. Budskabet er, at vi gerne, og endnu mere i fremtiden, vil se harmoni og heste, der i de flestes øjne ser glade og veltilpasse ud. 

Stemningen hernede i dag på pladsen har været god. Publikum gav deres mening til kende. Det er interessant at tale med så mange. Der er også kritiske røster tilstede - både journalister, dyrlæger og fotografer, og det har jeg det faktisk godt med. Det skal der være plads til. Flere er kommet op til mig og har interesserede spurgt ind til både beslutninger og bedømmelser. Dele af sporten skal blive bedre til at inkludere og lytte til andres holdninger og mod. 

Vejrudsigten var ikke den bedste. Bjergene på begge sider af Jiva Hill holdt regnen og skyerne i kort snor. Så sporten kunne udfolde sig på banen her. Der var god stemning. Og utrolig stor support hele vejen rundt fra de tilskuere, der var mødt op. Det er også min fornemmelse, at der er anerkendelse af, at sporten er på vej et bedre sted hen. Fra de mere kritiske røster er der altid spørgsmålstegn og andre holdninger. Til både det ene og det andet. Men der er ikke nogen tvivl om, at vi som dommere prøver at lægge vægt på følgende: Lethed og harmoni. At ting skal se mere ubesværede ud. Og at hestene skal se og virke mere tilfredse i deres udtryk på banen. 

Det er ikke det samme som, at man ikke i skrivende stund stadig kan tage ”dårlige” nærbilleder eller videosekvenser. Det vil altid være muligt. Men det skal være vores incitament til at forbedre sporten endnu mere. Holde diskussionen i gang og være åbne overfor nye tendenser. 

Jeg er også stadigvæk overbevist om, at der vil være udsving i bedømmelser og placeringsækkefølgerne. Og endnu mere hvis vi havde mere fokus (endnu mere fokus!) på f.eks. stress- og konfliktmarkører i flere af øvelserne. Vi skal også stadig blive bedre til at se på mere lethed og finere indvirkning fra rytterens side. Det er ikke nok at være effektiv, hvis det går ud over harmonien. Der er mange nye, unge ryttere, der prøver at gøre en forskel. I forhold til den kulturændring, vi nu længe har talt om, så er vi faktisk kommet ét skridt videre. For fra at have gået fra ikke at ville tale om eller med nogen, til at ville tale om (og for nogen også villighed til at diskutere) nødvendigheden af ændringer. Og det kan jeg mærke på både ryttere, trænere og officials. Tavshedskulturen skal der gøres op med, sager skal ud i det åbne forum. Sporten skal gøres mere tilgængelig og transparent.

Men okay, det er ikke gjort med mine tanker og små blogindlæg. Det kræver hårdt arbejde. Men i dag var bare en af de dage, hvor jeg forholdsvis nemt kunne skimte glimt af positive indslag og tendenser og måske få en ide om, i hvilken retning sporten skal gå.

Efter Grand Prix Special-klassen, havde vi ud over pressemøde endnu et møde med JSP (Judges Supervisory Panel), hvor vi skulle gennemgå vores bedømmelse og fejl! Det er aldrig dårligt at blive korrigeret, det er en hjælp, og sådan ser de fleste heldigvis på det.

I morgen er der hviledag, dvs. ingen konkurrence. Der er dog endnu et hesteeftersyn for de 18 heste, der har kvalificeret skal til finalen på søndag. Jeg tager en tur til Geneve og går en tur ved søen for at se på noget helt andet end heste, der løber rundt i en manege!