< Tilbage

Sponsorer: Dressurens Venner gør en forskel31-12-2009 - 11:15

Det begyndte som en idé af HKH Prinsesse Benedikte. I dag er Dressurens Venner en solid og trofast støtte til danske dressurryttere, der hvert år nyder godt af foreningens støttekroner. I 2009 har Dressurens Venner haft et godt samarbejde med en række sponsorer, og glæden er gengældt.

Af Michelle Bager

- Dansk Hesteforsikring vil gerne støtte det gode initiativ, siger Merete Leth Keller. Hun håber, at det giver hesteejere yderligere kendskab til deres produkter, og at kunderne ser positivt på at Dansk Hesteforsikring yder dressursporten hjælp.
Også hos en af Danmarks største salgsstalde og hingstestationer er stor tilfredshed.  

- Vi er nødt til at udvikle talenter for at udklække nye ryttere til eliten. Hos Blue Hors lever vi af, at sælge og købe heste til ryttere på forskellige niveauer i dansk ridesport. Derfor støtter vi Dressurens Venner og vi synes, at vores penge går til en rigtig god sag, siger Esben Møller fra Blue Hors Dressage.

Hos Tophorse A/S er der heller ingen tvivl. Dressurens Venner er virkelig med til at fremme og holde fokus på dressuren i Danmark. 

- Konkurrencen er virkelig blevet skærpet og det er nu kun nuancerne, der bestemmer en podieplads. I denne tid er både Danmarks Idrætsforbund og Dansk Rideforbund presset på økonomien og yder ikke bidrag til psykolog, dyrlæge og fysioterapeut ved de store stævner. Det er her Dressurens Venner er vigtige, da vi med mindre beløb kan sikre at rytterne får de bedste forhold, siger Bent Neergaard fra Tophorse A/S.

< Tilbage