Juniorrytteren Anna Zibrandtsen fra Broholm Rideklub og hesten Capriciella vandt Dansk Ride Forbunds mesterskab for juniorer, sponseret af ECCO.
Af Maria Evald
Hjemmebanerytteren Anna Zibrandtsen scorede dagens højeste point for deres flotte kürprogram i vandte omgivelser i slotsparken på Broholm. Med en sejr i alle tre afdelinger af mesterskabet var det en overlegen Anna Zibrandtsen, der i dag kunne kalde sig dansk mester i dressur for juniorer. Samlet opnåede Anna Zibrandtsen og Capriciella 218,32 procent for deres tre programmer. Lørdag opnåede ekvipagen 73,70 procent for deres kürprogram, der blev redet til tonerne af blandt andre Adam Lambert.
Tæt kamp om 2. pladsen
På 2. pladsen kom Mille Larsen Warncke fra Rebelsig Sportsrideklub, mens 3. pladsen blev besat af Cecilie Lyndrup fra Rideklubben Ørsted Holme. Opgøret om 2. pladsen var tæt, men Mille Larsen Warncke og familien Kasprzak's sølvmedaljehoppe Langkærgårdens Donna Fetti endte altså med at score mesterskabets anden bedste placering på i alt 70,90 procent i küren og 211,39 procent samlet set. Omkring en procent skilte konkurrenterne ad, da Cecilie Lyndrup scorede 71,050 procent i küren og 209,99 procent samlet set.
Det skriver Dansk Ride Forbund i en pressemeddelelse.