Forside
Artikler
Rid Bedre TV
Bliv sponsor
Bliv medlem
Modtag støtte
Mindeprisen
Om foreningen
Kontakt
Forside
Artikler
Arkiv 2024
Artikel: De vigtige usynlige s...
Arkiv 2023
Arkiv 2022
Arkiv 2021
Arkiv 2020
Arkiv 2019
Arkiv 2018
Arkiv 2017
Arkiv 2016
Arkiv 2015
Arkiv 2014
Arkiv 2013
Arkiv 2012
Arkiv 2011
Arkiv 2010
Arkiv 2009
Arkiv 2008
Arkiv 2007
Rid Bedre TV
Bliv sponsor
Bliv medlem
Modtag støtte
Mindeprisen
Om foreningen
Kontakt
De vigtige usynlige streger
Af Jytte Lemkow
Kan det gøres smukkere og være mere korrekt?
Hest og rytter i total harmoni. Bagbenene er optimalt antrukne uden spænding. Det støttende forben er lodret, og piben på forbenet i luften er ligeledes lodret. Placeringen af hestens hals og hoved er ideelt, punktet mellem ørene er det højeste og næseryggen er nøjagtig lodret og på linje med piben på forbenet i luften. Sådan ser korrekt dressur ud, både ifølge de usynlige linjer, teoretisk og atletisk.
Trods ekstremt antrukne bagben og et ideelt løft fortil i piaffen er Lipizzaner-hingstens holdning for åben efter nutidens idealer. Den rides også for det, der i den klassiske dressur hedder: For blank kandar, bridontøjlen hænger helt løst.
Et skoleeksempel på en hest med en meget stor skulderfrihed i fri trav, som man ofte ser det i nutidens dressursport.
Forbenet kommer langt foran forlængelsen af hestens næseryg, som er i lod. Ifølge “stregteorien” skulle hesten have haft lidt mere frihed fortil.
En ekstremt samlet og udtryksfuld piaffe, som selv om det løftede forben falder inden for forlængelsen af hestens næseryg, så kunne man godt have ønsket sig lidt mere frihed fortil.
En udtryksfuld passage, men punktet mellem ørene er ikke det højeste, og holdningen klart for snæver i forhold til idealet.
Selv om hesten har en smuk og utvungen holdning med punktet mellem ørene som det højeste, så skulle næseryggen ifølge stregteorien have været lidt længere fremme, men parret udstråler så megen ro og harmoni, at man må sige, at dette er undtagelsen, der bekræfter reglen!
Det er ikke nemt at være hingst med så kraftig en hals og tilmed en buet næseryg, hvis man skal holde sig til stregteorien, så bortset fra at det ville have pyntet med næseryggen lidt længere fremme, så ligger hesten let i hånden og parret udstråler stor harmoni.
Her behøver man ikke at have kendskab til nogen stregteori for at kunne konstatere, at denne hest slet ikke søger frem, som den burde. Det øverste punkt er næsten midt på halsen i stedet for mellem ørene!
Denne sorte hingst er kendt for at have en af de flotteste frie traver i international dressursport med et kolossalt afskub og en kolossal skulderfrihed, som gør det svært at leve op til stregteorien om, at intet forben må komme længere frem end forlængelsen af hestens næseryg. Men en mindre snæver holdning ville nu have pyntet!
Smuk holdning. Smuk forbensaktion og udtalt harmoni, men med en anelse bedre undertramp bagtil (så hasen ikke er længere bagud end det yderste punkt på låret på det støttende bagben (endnu en “streg” der ikke har nævnt før)) ville det have været en ideel passage (og så skulle rytterens schenkel naturligvis have ligget ved gjorden!).